Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag

torsdag den 23. februar 2012

Patchworktæppe til juniorseng

Jeg er i fuld gang med et patchworktæppe til min datters seng. Det er endt med, at hun har fået lov til at bestemme farver og motiver, og når man er 4år, kan der ikke komme farver nok. Derfor tror jeg det bliver et temmelig vildt resultat.

 
Det ligner måske kaos, men det er bare et patchworktæppe 'in the making'.
Jeg følger fortsat denne DIY, men tæppet bliver bare større. Jeg laver det 6 firkanter bredt og 10 firkanter langt. Jeg bruger en kraftig fleece som mellemfoer og sætter bomuldsstof på bagsiden, på den måde bliver tæppet dejligt blødt. Jeg afslutter tæppet med skråbånd i kanterne.

onsdag den 22. februar 2012

Stof til samlingen

Jeg har været så heldig at finde lidt stof til samlingen i dag. Der bliver jo også brugt en del stof til mine patchwork tæpper, og skabet skulle jo nødig gå hen og sulte, så det er med at fylde op løbende.
Jeg har fundet tre meget forskellige ting i dag.



Det fineste fund må være dette sengetøj, som består af to hele dybebetræk og to hovedpundebetræk, det er jo et kup. Jeg er helt vild med både farver og motivet.



Desuden blev det til en dug med fine brune og hvide blomster.



Og til sidst endnu en dug, men i mørkeblå med hvide hjerter.

tirsdag den 21. februar 2012

Patchworktæppe til juniorseng

Jeg er som nævnt i det foregående indlæg, igang med et patchworktæppe til min datters seng. Den gennemgående farve skal være rød og evt lilla og gul. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig, da jeg først skal se hvad skabet gemmer.


Indtil videre har jeg fået klippet disse firkantet. Jeg ved endnu ikke om den grønne skal med. Der er blandt andet lidt Sødahlstof, som stammer fra nogle stofservietter og min farviorit, det blomstrende stof, som er en rest patchworkstof, som jeg har fået af min farmor, som var passioneret patchwork-tæppemager. Hun lavede de skønneste tæpper til alle i familien . Det er netop charmen ved patchwork, at nogen af stofferstumperne bringer minder frem.

mandag den 20. februar 2012

Gåsestof




Jeg er ved at klippe firkanter til et patchworktæppe til min datter. Efter jeg har haft succes med at sy babytæppet, har jeg fået mod på mere patchwork. Min datter har selv valgt, at hun gerne vil have at tæppet blandt andet skal være rødt, så derfor har jeg været på jagt efter røde stofrester i skabet. Jeg har fundet dette fine stof med gæs og der var lige præcis nok til 10 firkanter.



Jeg ved at stoffet også findes i blåt, men det har jeg ikke været så heldig at støde på endnu. Måske findes der endda endnu flere farvevariationer?




torsdag den 16. februar 2012

Færdigt babytæppe

Jeg er blevet færdig med mit patchworktæppe. Som tidligere nævnt, har jeg fulgt en rigtig god DIY. Og DIY'en er godkendt, for jeg har slet ikke måtte pille op eller lave noget om undervejs. Den slags syoplevelser er jo skønne.


Tæppet har fået blåblomstret stof på bagsiden, gult kantebånd og de fine firkanter fra skabet på forsiden. (Undskylder den dårlige billedkvalitet, men billederne er taget i eftermiddagens tusmørke).



Tæppet er beregnet som enten barnevognstæppe eller legetæppe, på billedet bliver det dog brugt i min datters dukkevogn.


Her tæppets bagside, som er et brugt dynebetræk fra genbrugsbutikken.


Jeg synes min datters dukke ser tilfreds ud med tæppet, jeg er ihvertfald blevet rigtig godt tilfreds med resultatet.

onsdag den 15. februar 2012

Patchworktæppe #2

I dag har jeg fået syet alle firkanterne sammen til mit babytæppe-projekt. I morgen er det planen, at tæppet skal quiltes og have en bagside.




tirsdag den 14. februar 2012

Patchworktæppe til baby

De sidste par dage har jeg klippet firkanter - mange firkanter!
Jeg er nemlig ved at lave et patchworktæppe i størrelse baby. Jeg har tænkt at det bliver et tæppe der kan bruges i barnevognen, men også som legetæppe til gulvet. Jeg regner med at bagsiden skal være at isoli eller fleece, så det isolerer bedre.
Jeg har funder stofstumper i mit skab, som sirligt er blevet klippet ud i ens størrelse, og som nu venter på at bliver syet sammen på symaskinen.


 Jeg er lidt spændt på det færdige resultat, for jeg har ikke erfaring med patchwork på symaskine. Jeg har altid lavet mindre patchworkprojkter, for eksempel bolde, og dem har jeg syet i hånden. Så det bliver spændende om jeg kan få det hele til at blive lige og passe sammen.

Måske har du også fået lyst til at sy et babytæppe af dine stumper fra skabet? Jeg følger denne skønne DIY, for der er masser af fine billeder og god vejledning i hvordan man skal gøre.

God fornøjelse ved symaskinerne!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...