Viser opslag med etiketten grøn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grøn. Vis alle opslag

lørdag den 25. marts 2017

Brevpressere i glas

 Min datter har en lille samling brevpressere i glas.  Jeg har været heldig at finde dem i genbrugsbutikker rundt omkring. Min pige er vild med dem, og de står i hendes vindueskarm og pynter og fanger lyset smukt.
'





Jeg må indrømme, at det ikke er mange brev de fine brevpressere i glas presser, men de har heldigvis et andet nyttigt formål. De bliver brugt til at holde mønsterpapir på plads, når der skal tegnes mønster af. 





mandag den 6. marts 2017

Luftig sweater på pindene

Det er lang tid siden, at jeg har vist hvad der er på pindene. Et af mine projekter, er en luftig mohair sweater fra Pickles. Opskriften har jeg fundet i "Maries ideer" nr. 2 2016. Jeg forestiler mig, at den er perfekt til både forår og lune sommeraftener.


Jeg strikker i Drops Kid-silk mohair med dobbelt garn, fordi jeg havde nøglerne på lager. Farverne driller mig lidt på billederne, men det kommer nærmest på første billede. En flaskegrøn som gør mig i godt humør, som samtidig er praktisk og kan gå til det hele.


Sweateren har et fint rundt bærestykke, med et enkelt hulmønster.

mandag den 19. december 2016

Pandebånd med snoninger

Jeg øver mig i at læse diagrammer og strikke snoninger. Jeg er startet ud med noget nemt, et pandebånd. Det drillede dog lidt i starten, men efter et par forsøg og min tålmodighed sat på prøve, lykkedes det. Jeg strikker efter et mønster fra en bog fra Politikens forlag, ¨Strik...huer, vanter, strømper og pandebånd¨.


Jeg har brugt det garn som er anvist i opskriften, Karisma fra Drops, det har en virkelig fin farve, en blanding mellem blå og grøn. Lige til at blive glad af, på en grå og kold vinterdag.


tirsdag den 27. september 2016

Luffer i uld

Jeg har strikket luffer i uld til min søn på 4 år. Jeg elsker at strikke luffer, det er forholdsvis hurtigt og der sker lidt forskelligt hele tiden. Desuden kan jeg få lov til at sætte fantasien fri og strikke lige hvad jeg har lyst til med hensyn til mønstre.


Lufferne er strikket i Lett lopi på pind 4 og er dejlig varme, men egner sig ikke til snebolde :)

Jeg har strikket et par luffer næsten magen til i mønsteret for laaang tid siden, du kan se dem lige her!
Min søn har også bestilt, at de de her luffer skal være fisk, så jeg må vist få gang i knapper og broderinål snarest. Jeg lover at vise resultatet frem.

fredag den 6. maj 2016

Opskrift på hjemmelavet rabarbersaft

År efter år laver jeg rabarbersaft, for jeg har så mange rabarber i haven, og selv om jeg deler ud til højre og venstre, er der stadigvæk mange. 
Det er nemt og hyggeligt at lave rabarbersaft, især sammen med børn, her kommer min nemme opskrift på den dejligste lyserøde saft.

Du skal bruge:
500 g rabarber 
Saften af 1 citron 
1 l vand 

250 g rørsukker  
Evt Atamon, hvis saften skal gemmes i længere tid.

Skær rabarberne i skiver og kom dem i en gryde, tilsæt sukker, citronsaft og vand. Lad det koge til rabarberne er møre, ca 10 min.
Sluk for blusset og lad saften afkøle inden du sigter den og derefter hælder den gennem et klæde. 

Hvis du skal gemme saften i længere tid end 1 uge, skal du koge saften op igen, og derefter hælde den på skoldede flasker skyllet med Atamon.




Jeg har tidligere lavet et indlæg om rabarbersaft, der er lidt flere billeder, og du kan læse det lige her!

lørdag den 13. februar 2016

Willer keramik

I dag på en lille tur i et par genbrugsbutikker fandt jeg et fint hoved af en dame. Hun er lavet af keramik og en grøn plante passer perfekt til hendes hoved.
Jeg udnyttede det dejlige solskinsvejr til at snuppe et par billede af hende. Solen gør altså glad.
Urtepotteskjuleren er lavet af Willer Keramik og er dejlig retro i både farve og udtryk. Jeg er især vild med hendes frikadelle-hår og overraskede udtryk.


onsdag den 13. januar 2016

Arne og Carlos luffer

Arne og Carlos-lufferne er kommet på pindene, og jeg holder tungen lige i munden imens jeg strikker et norsk mønster. Opskriften er desværre temmelig mangelfuld, så jeg må gætte mig lidt frem til tommelfingerkile, men mon ikke det går, jeg har jo prøvet at strikke luffer mange gange før. 
Det er sjovt med mønsteret og en genial måde at få brugt rester på.


                                  

Hvis du har fået lyst til at strikke de samme luffer, så kan du finde opskrift og diagram lige her!

tirsdag den 23. april 2013

Endelig kom foråret og anemonerne

Foråret har ladet vente på sig, med nu lader det til, at det er her for at bliver. Jeg nyder at vi kan være mere ud, og at solen sender varme stråler ned i haven og på terrassen, så jeg kan sidde og nyder varmen og blomsterne det er sprunget ud.


Langs min ene terrasse har jeg sat stedmoderblomster i krukker, og det ser så fint ud, sammen med hyacinterne som springer ud i bedet bagved.


Igår var jeg sammen med hele familien ud af gå en aftentur, og på vejen fandt vi under nogen træer, den fineste dækkede jordbund, helt fyldt med anemoner, se så er det forår i Danmark!
Min datter sørgede for, at der kom en lille buket med hjem, som nu spreder forår i stuen.

Glædelig forår!

fredag den 5. april 2013

3 stribede pandaer er flyttet ind






Der er kommet flere medlemmer til vores lille samling af bObles dyr. Det er virkelig gået op for mig, hvor genialt legetøjet er til børn i alle aldre.
Sidst indkøbt er en multistribet serie af runde 'skamler' som bObles har lavet i samarbejde med WWF.




Skamlerne findes i 3 højder og hver størrelse repræsenterer et kontinent. Den lille er Arktis, den mellem er Afrika og den store er Asien. De har alle forskellige farvekombinationer. Mit retrohjerte er særlig forelsket i Afrika, som har fine jordfarver sammensat med grøn.




Siden vi har fået de nye bObles er der blevet stablet, trillet, hoppet, hygget og tumlet til den store guldmedalje.
Min søn på snart 8 år synes det er sjovt at sætte alle 3 skamler ovenpå hinanden og så sidde og læse i Anders And på toppen.




Min datter på 5 år laver forhindringsbaner med alle vores bObles, som både voksne og børn skal klare på tid.




Min lille dreng på 11 måneder stiller sig op af tumledyrene eller kravler over dem. Så alle har virkelig glæde af dem.





søndag den 31. marts 2013

Når nu foråret skal hjælpes på vej

Foråret lader virkelig vente på sig i år. Jeg glæder mig til sol og varme og drømmer om en ferie til varme himmelstrøg. Men når hverken ferie eller varme sommerdage er lige om hjørnet, må man trøste sig med en tur i genbrugsbutikken.



Jeg kom heldigvis hjem med et lille stykke forår den anden dag, i skønne lysegrønne forårsfarver.

mandag den 3. december 2012

Jeg har vundet 2 strikveste!

Inde hos nu stopper hesten har jeg vundet den fineste give away, nemlig 2 hjemmestrikkede uldveste. Jeg har ikke gjort det så meget i at deltage i give aways, så derfor føler jeg mig ekstra heldig over at have vundet.


Vestene er strikket i lækker uld og de falder på et tørt sted, for med en baby på 7 måneder, er det uundværligt med strikveste, så de bliver allerede flittigt brugt og kommer til at sidde på lille Jens hele vinteren.

Endnu en gang tak for de fine veste Signe!

lørdag den 1. december 2012

Ideer til julehønsestrik - en klokke

Jeg har lavet lidt forskellige julemotiver, som man enten kan bruge i sit hønsestrik eller hvis man har lyst til at lave små korsstingsbroderier (måske som små til-og-fra-kort?). Jeg vil i den næste tid dele diagrammer med jer, som er lige til at bruge i det næste kreaprojekt.

Diagram nummer 1 er en fin rækkeklokker, lige til at blive i julehumør af.
Glædelig 1. december!

mandag den 19. november 2012

Hjemmestrikkede sokker

Det er absolut nødvendigt med hjemmestrikkede sokker til en lille baby i de kolde måneder.
Det er heldigvis sådan, at der i den lokale genbrug sidder damer og strikker, så man kan købe hjemmestrikkede strømper til fornuftige priser. Damerne er frivillige, så alle pengene fra salget går til gode formål.
Jeg har købt et bare dejlig tykke og nystrikkede strømper i grøn og grå. De er selvfølgelig strikket i varm uld.


 
Så kan lille Jens få holdt sine små fødder varme.

Måske er du også heldig at have en genbrugsbutik med nye hjemmestrikkede varer?!

søndag den 2. september 2012

Når kælderen gemmer på Lotus

I sidste uge havde vi huset fuld af mange dejlige gæster, derfor måtte vi i kælderen og hente flere tallerkner for at have nok til alle i  vores køkkenskab.
Min mand hentede en stak op, og midt i mændgen dukker der fire flade og fire dybe Lotus tallerkner fra Lyngby Porcelæn op.


Jeg må indrømme, at jeg ikke anede at vi ejede Lotus-tallerkner og kan ikke huske hvor vi har dem fra - men det var bestemt en fin lille overraskelse.

fredag den 20. juli 2012

Maxi puslespil


Seneste loppefund er 2 kæmpestore puslespil. Det er virkelig den fineste streg kunstneren har.

Brikkerne er kæmpestore, jeg har lagt en brik ved siden af en Dominobrik, så er det til at få en fornemmelse af størrelsen.


På siden af kassen kan man se alle de andre fine puslespil man kan få i samme serie, jeg har lyst til en af hver.

lørdag den 23. juni 2012

Det hele går lidt langsomt

Der er ikke meget aktivitet på bloggen i disse dage, men bloggen er ikke glemt! Bare lidt forsømt, men jeg vender stærkt tilbage snart.
Barselsdagene flyver bare afsted, så der er ikke tid til så meget andet end det vigtige i livet, nemlig at være mor i 3. Der udover går tiden med en masse kaffedrikning sammen med andre mødre og deres skønne babyer. Desuden bruger vi så meget tid så muligt i haven, når solen titter frem igang imellem.

Skønne blomster fra haven.

God Sankt Hans til alle derude!

lørdag den 26. maj 2012

Babysager fra en svunden tid

I dag har jeg for første gang siden lillebror er kommet til verden været en tur i den lokale genbrug. Her fandt jeg de fineste sommer-herligheder til den lille.

En fin sommerbody med striber og et lækkert snit.
Underbukser og undertrøje med kløvere, fra før der var noget der hed Holly's og der bare fandtes babytøj med kløvere som motiv.



En tur i vaskemaskinen og det er klar til at blive brugt at endnu en baby.

søndag den 15. april 2012

En samlig kopper

Det må vist snart kunne betagnes som en samlig, når man kigger på alle de kopper jeg har fra engelske Stafordshire. Jeg elsker de skønne prints, og at sætte en samlig forskellige kopper på bordet, når der kommer kaffegæster. Så kan gæsterne frit vælge den kop de synes bedst om.


Jeg kan ikke helt bestemme mig for hvilken kop der er min favorit, det afhænger af nok humøret.

De nyeste i samlingen er de 2 kopper med orange og lilla, de blev erhvervet på et loppemarkede i går, så de er endnu ikke afprøvet, det må vist snart være på tide at drikke en kop kaffe.



I går skinnede solen i provinsen, derfor var familien ude og nyde der skønne vejr i haven, jeg plukkede en fin buket tulipaner, som stod et lidt afsides sted i haven. Skønne er de, og jeg er sikker på at de holder meget længere i vasen end dem man kan købe i butikkerne.

tirsdag den 10. april 2012

Hønsestrikket babyvest godt på vej

Jeg har sat mig for at færdiggøre nogen af mine igangværende strikkeprojekter, derfor er jeg flittigt i gang med at hønsestrikke en babyvest færdig, som jeg ikke kunne huske at jeg var startet på.
Vesten har en række grønne kløvere på midten, og jeg er sikker på, at den bliver rigtig fin.
Jeg regner med at kunne poste et færdigt billede af vesten idenfor de næste par dage.


Men her er lige et smugkig af projektet.

onsdag den 21. marts 2012

Grøn babyvest færdig

Så er min grønne babyvest blevet helt færdig. Jeg synes desværre ikke den er blevet så fin som de andre jeg har stikket tidligere, jeg tror det har noget at gøre med garnets kvalitet. Den er ligesom ikke blevet helt lige så jævn i strikken. Men jeg håber at vesten bliver fin efter en vask. Og derved retter sig lidt. Så nu er den lagt i vasketøjskurven.


Uanset resultatet, så kommer vesten til at blive brugt, for det er den skønneste og gladest grønne farve.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...