Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

lørdag den 29. juni 2013

Dagens lille skoprojekt




Lørdagen har stået på et lille syprojekt. Jeg har syet er par små babysko efter et Elsebeth Gynther-mønster.
Skoene er blevet fine, men har dog en del skønhedsfejl. Synes virkelig at det kræver en del øvelse at sy skråbånd pænt på, især når projektet er lille og har buede kanter. Men øvelse gør jo mester, så jeg vil fortsætte med at øve mig.
Skoene er syet af en dækkeserviet med Sødahl-blomster, foret er stribet bomuldsstof og sålerne er lavet af en læderrest, altsammen fra skabet. Så det er et par billige sko.

søndag den 31. marts 2013

Når nu foråret skal hjælpes på vej

Foråret lader virkelig vente på sig i år. Jeg glæder mig til sol og varme og drømmer om en ferie til varme himmelstrøg. Men når hverken ferie eller varme sommerdage er lige om hjørnet, må man trøste sig med en tur i genbrugsbutikken.



Jeg kom heldigvis hjem med et lille stykke forår den anden dag, i skønne lysegrønne forårsfarver.

søndag den 25. november 2012

Sengetøj med nisser

Helt inde bagved på hylden, helt der inde, hvor der ikke er mange der kigger, der fandt jeg et stykke guld!


Jeg fandt det her underskønne og meste fantasktiske babysengetøj. Jeg er helt solgt. Motivet med nisser og paddehatte er festeligt og den orange baggrundsfarve et noget af det fineste.
Sættet består af et babydynebetræk og 2 pudebetræk. Sættet er straks røget ind på top 3 over fine babysengesæt her i huset - glæder mig til det er vasket og bliver taget i brug.

onsdag den 24. oktober 2012

Autentisk inka hønsestrik

Nogen gange er der langt imellem de rigtig god fund i genbrugsbutikkerne, men i dag fik jeg fine fine ting med hjem. Der var nemlig to styk hønsestrik på hylden. To fantastiske og hjemmestrikkede børneveste.


Vestene er meget autentiske med Inka-motiver og i flotte farver. Det er virkelig alt for sjældent man finder så fedt retro strik nogen steder, så jeg er meget glad og tilfreds.

Med hjem kom også et sæt sengetøj, med store orange og lyserøde blomster. Det har bestemt været en god loppedag.

onsdag den 8. august 2012

Hue med broderi

Noget af det bedste ved blogland er, når man kan finde og give inspiration til andre. I dag blev jeg inspireret af Mirjam med den fine blog Æbleblomst. Hun har nemlig syet den skønneste hue til sin datter. Mit bud på en hue blev med broderi, babyfløjl og blomstret for.


Jeg er meget tilfreds med resultatet, og vil helt sikkert snart sy flere af slagsen, for det er slet ikke så svært.

Broderiet på midterstykket er fra et gammelt billede, som jeg har købt i genbrug, bag på rammen stod der, at det var lavet i 1974 - nu har det igen fået liv.


Huen var for starten tiltænkt som en gave til en sød lille fødselsdagspige, så den har allerede forladt hjemmet. Jeg håber at den kommer til at varme den lille modtagers ører, når efteråret melder sin ankomst.

tirsdag den 3. juli 2012

Det er jo svært at leve uden..

I dag har jeg været i mødregruppe ude på landet, i en by, hvor der er et pizzaria, som har sommerferielukket og en genbrugsbutik, som lugter temmelig skummelt (værre end normalt i hvertfald).

Før jeg gik på barsel svingede jeg ofte forbi genbrugsbutikken på vej hjem fra arbejde. Jeg har tit været heldig og fundet nogen rigtig fine sager til gode priser. Men det er ikke blevet til et besøg i butikken siden jeg er gået på barsel. Men i dag hvor jeg alligevel var i byen, måtte jeg også lige forbi den skummelt lugtende genbrugsbutik.

Her fandt jeg et par terningbukser (nemlig, bukser med terninger!?), for hvem kan leve uden sådan et par?? Og et rigtig 70'er-lækkert frotté sommersæt til baby.


Jep, her er de så, bukserne jeg ikke kunne leve uden. De er ca. størrelse 2 år, så de må lige ligge og vente på lillebror i skuffen.


Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, så er jeg vild med frotté, det kan du læse her! 
Derfor bliver jeg ekstra glad, når jeg falder over SÅ lækkert frotté, som det jeg fandt i dag.


Printet frotté t-shirt med orange shorts, mere 70'er bliver det vist ikke. Sættet kom til at koste hele 4 kr, så det er vist et af de køb, som må ryge i kategorien for gode kup.


fredag den 1. juni 2012

Opråb!

Jeg er vild med blød strækfrotté! Jeg synes der bliver lavet alt for lidt nyt børnetøj i dette skønne bløde materiale. Det er lige som om, at velour de sidste mange år har siddet tungt på tronen når det gælder bløde stoffer.
Jeg har ofte søgt efter strækfrotté i både fysiske og i internetbutikker, men det er næsten umuligt at opstøve. Almindelig håndklædefrotté er nemt at få fat i, men der dur ikke til et par bløde babybukser.

Der var en gang, hvor frotté var et yndet materiale. Og man kan være heldig at finde fint frottétøj i genbrugsbutikker. Jeg har været så heldig at finde denne skønne røde sommerdragt, som er af mærket Irma.



Dragten har hvide tittekanter og en lille nysgerrig frottémus på brystet.



Lad dette være et lille opråb til stofbutikker, stofproducenter og børnetøjsfirmaer om, at få noget mere skøn og retro strækfrotté ind i sortimentet!

mandag den 28. maj 2012

Leggings i lange baner

Der er atter kommet gang i symaskinen i det lille hjem efter at den har stået stille i et par månder, mest fordi jeg har haft lyst til at strikke til den lille baby.
Men lysten er heldigvis kommet tilbage, og nu skal der syes leggings til min datter. Hun bruger næsten ikke andet end leggings, fordi hun altid går i kjole eller nederdel.


Stoffet har min datter selv valgt i Stof2000 og mønsteret er fra Stof og Stil. Det er virkelig simpelt og hurtigt at få et fint resultat.

onsdag den 22. februar 2012

Stof til samlingen

Jeg har været så heldig at finde lidt stof til samlingen i dag. Der bliver jo også brugt en del stof til mine patchwork tæpper, og skabet skulle jo nødig gå hen og sulte, så det er med at fylde op løbende.
Jeg har fundet tre meget forskellige ting i dag.



Det fineste fund må være dette sengetøj, som består af to hele dybebetræk og to hovedpundebetræk, det er jo et kup. Jeg er helt vild med både farver og motivet.



Desuden blev det til en dug med fine brune og hvide blomster.



Og til sidst endnu en dug, men i mørkeblå med hvide hjerter.

fredag den 20. januar 2012

Tunika fra Cos

Butikken Cos har udsalg. De har rigtig meget lækkert voksentøj og en lille børnetøjskollektion.
Der har jeg fundet denne svampetunika til min datter. Den har den fineste facon og rigtig gode detaljer, blandt andet har den paspolerede lommer foran og en enkelt knap i nakken.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...