Viser opslag med etiketten vintage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vintage. Vis alle opslag

torsdag den 9. marts 2017

Karklud færdig og forår i stuen

Min strikkede karklud er blevet færdig, du kan se den på vej(en) lige her. Det er faktisk lang tid siden den er blevet færdig, men I skal ikke snydes for et billede. Mønsteret var temmelig meget lige ud af landevejen, så det er et godt projekt, når man skal koncentrere sig om andre ting imens man strikker.
Karkluden er strikket i en rest bomuld. Karkludestrik er altså den bedste måde at få brugt sine bomuldsrester på.


Samtidig er der kommet forår i stuen og en lille blomst i min Willer keramik-dame. Hende har jeg vist frem før, det kan du se mere om her.


Hvert år køber jeg forårsbebudere til stuen, deres levetid er kort i den varme stue, men heldigvis kan de plantes ud i haven, så de kan nydes der år efter år.


mandag den 30. januar 2017

Vintage mønstre fra STIL

Jeg har været heldig at finde flere vintagemønstre fra STIL. Du kan finde et indlæg om andre vintage mønstre lige her.

Det ene snitmønster er en ventekjole STIL 6084, det må nærmest med garanti være fra 70erne. Tjek lige den forreste kjole ud brun med store gule blomster! Det er super fint i snittet og kan syes med både langt, kort eller intet ærme.



Det andet mønster er STIL 7779, en lang kjole med store luftige ærmer, nok også fra 70erne. Afhængig af stofvalget, så synes jeg både det kan bruges til en festkjole eller en dejlig luftig sommerkjole.



Vintage patterns from STIL both from the 70s, the first is a maternity dress the second is a long summer or party dress.

fredag den 2. december 2016

Adventskrans i blå keramik


 Hvert år kommer den lille blå keramik adventskrans frem fra jule kassen. Den er ikke fra et kendt firma, eller designer, der står simpelthen bare "Italy" i bunden, men både glasur og mønster er simpelthen så fint.





 I stuen på skænken, har adventskransen i år fået plads ved siden af en gammel svensk papnisse, som jeg købte på et loppis i Sydsverige midt i sommerferien i år. Den har ligget og ventet og er nu kommet frem.

Desuden har den fået selskab af en dansk håndlavet trænisse designet af Anne-Beate, som jeg sidste år købte i den lokale genbrugsbutik.


På det sydsvenske loppis i sommer, fandt jeg også et gammelt skilt fra en svensk butik. "Julklappar för hela familjen", det er virkelig fint og festeligt. Og et skønt julebudskab de fleste kan forholde sig til.

onsdag den 30. marts 2016

Lige et vintagemønster mere

I genbrugen den anden dag dukkede der et gammelt vintagemønster op igen. Denne gang mønsteret på en nederdel og en stranddragt. Især stranddragten er jeg vild med.
Mønsteret er fra firmaet Record og har engang kostet 2kr 95øre. Jeg måtte dog af med 2 kroner mere.


Den dejlige detalje med brillen fortjener at blive fremhævet :)
Hvis du vil se flere af mine fine vintagemønstre så kig her.

I found another vintage pattern at the thrift store, a dress and shorts jumpsuit. I you want to see more vintage patters click right here!

tirsdag den 2. februar 2016

Vintage mønstre

Jeg har fundet en samling af vintage mønstre i en genbrugsbutik. Tre af dem er vist fra 50erne og fra Record og det sidste er fra Stil og er vel fra 70erne. Jeg er især vild med de gamle, de er så fine, at de er lige til at hænge op på væggen, hvis altså ikke den søde dame i genbrugsbutikken havde skrevet prisen med rød kuglepen. På den lyse side er det kun den ene, resten havde plastikomslag, så de kan reddes endnu.


Forklæde, underkjole og hverdags- og aftenkjole, så behøver man vist ikke mere. Jeg synes det er den perfekte samling.

Lovely vintage patterns from the local thrift store, less than 1 dollar each. I guess they are from the 
50´s, and 70´s.
You can see more patterns from the 70´s right here

onsdag den 10. oktober 2012

Flora vase af Bjørn Wiinblad

Man kan sagtens være heldig at finde Bjørn Wiinblad porcelæn i sin genbrugesbutik, jeg synes ofte jeg støder på især hans månedsplatter til en meget fornuftig pris, jeg har set dem helt ned til 5kr pr styk.
Jeg har desværre ikke plads til 12 månedsplatter, så jeg må nøjes med mindre.
For få uger siden var jeg så heldig at finde denne fine Flora-vase, den var dyrere end en platte, men også meget mere brugbar i mit hjem.
'
 
Vasen er ikke så stor, på størrelse med et kaffekrus, så den passer perfekt til en lille buket af havens blomster, når det altså er sæson for det. Og ellers er den jo fyldt med Flora i sig selv, så den er også fin uden indhold, derfor står den altid fremme.
 

tirsdag den 4. oktober 2011

Christel

Jeg har fået dette skønne billede af min mand i gave. Det er et genoptryk af et Christel billede. Christel som enhver teenagepige havde et billede af på sit værelse i 60'erne.
Godt nok er det et genoptryk, men det er et af de bedste af slagsen, den er trykt på tykt papir og er virkelig flot lavet - jeg er vild med det.




mandag den 22. august 2011

Amagerhylde

På min 4-årige datters værelse hænger der en amagerhylde, den har hun pyntet på fineste vis, hun har nemlig selv bestemt hvad der skal stå på den.



Et gennemgående tema må siges at være Barbapapa.
Mange af Barbapaperne har jeg fundet i en genbrugs til en krone stykket, de er slidte men originale, fra den gang Barbapapa havde et politisk budskab (selvom de jo stadig har det).



Her er et close up af nogen af de gamle drenge, der har lige sneget sig en enkelt ny med også.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...