Viser opslag med etiketten hylde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hylde. Vis alle opslag

fredag den 29. juni 2012

Primula på dåse

Jeg har erhvervet mig to nye skønne retro dåser. De har tilhørt en meget sød gammel dame, som desværre ikke er her længere. Men det gør dem bestemt bare finere i mine øjne.


Dåsen til venstre er blandt andet udsmykket med primula, så det kan jo ikke passe bedre.

Det store spørgsmål et bare, hvad jeg mon skal putte i disse herligheder? Jeg tror måske nogen af mine andre dåser må tage en pause fra hylden og så må de to nye komme op i stedet for.

fredag den 3. februar 2012

Doozerne

Jeg synes Doozerne fra Fragglerne fortjener en lille hyldest. Hvis du ikke helt kan huske hvad Doozerne er, så er det de små væsner som lever i Fragglernes huler og nonstop arbejder med at bygge tårne, som Fragglerne spiser. Materialet som Doozerne bygger tårne af, er lavet af radiser fra de onde Gorgers have.

Jeg har været så heldig at finde denne her Doozer i genbrug, som skal trækkes op i siden og så gå lystigt derud af.


Og så er der Doozeren, som tager en velfortjent kaffepause, efter at have bygget en masse tårne. Denne figur er i samme materiale som de klassiske Smølfer.
Begge Doozere har en fin plads i vores køkken. De hårdt arbejdende Doozere fortjener en fremtræden plads.

tirsdag den 13. september 2011

I mit køkken

I mit køkken er de to mest centrale hylder dedikeret til kaffe. Jeg elsker kaffe - god kaffe.



Den gamle kaffekværn er fra min oldefars hjem, og den virker stadig helt perfekt, den er specielt god, når der bare skal males bønner til en enkelt kop.



Jeg har også en lille samling af Kold-bøtter på hylden. Den grønne er dog ikke Erik Kold, men jeg synes den er så fin, fordi den er lavet af glas.



Mit nyeste køb på hylden er to Bodum stemplekander i de skønneste farver, og et fint fint retrodesign. Jeg fik dem på bud, den store for 100kr og den lille til 80kr. En meget venlig pris.



De to nye kander har selskab af en buttet retro termokande, som bliver brugt når der bliver lavet kaffe på tragt.

onsdag den 31. august 2011

Pinocchio

Se lige ham her den lille fine fyr. Det er den fineste Pinocchio-dukke jeg har set, den bor hos min veninde.



Vupti! Et lille tryk på maven og hans næse bliver lang, det er da så fint som det overhovedet kan blive.



lørdag den 27. august 2011

Ny Bambi

Jeg er åbenbart helt vild med bambier, der er bliver nemlig sjovt nok ved at ryge nye bambier med hjem fra div. genbrugser. Mit sidste nye fund er den her lille fyr. Jeg synes den super fin, særligt pga. den røde butterfly, og de store bambiøjne. På siden står der Jelling. Senere skal jeg nok vise jer alle medlemmerne i min bambifamilie.

fredag den 26. august 2011

Hvorfor uglen i hulen?




På min venindes hylde bor der en ugle, den er købt fra helt ny og den er fra Brio. Den er simpelthen så fin.



Den står på en hylde, så den fint kan skue ud over hele stuen.

mandag den 22. august 2011

Amagerhylde

På min 4-årige datters værelse hænger der en amagerhylde, den har hun pyntet på fineste vis, hun har nemlig selv bestemt hvad der skal stå på den.



Et gennemgående tema må siges at være Barbapapa.
Mange af Barbapaperne har jeg fundet i en genbrugs til en krone stykket, de er slidte men originale, fra den gang Barbapapa havde et politisk budskab (selvom de jo stadig har det).



Her er et close up af nogen af de gamle drenge, der har lige sneget sig en enkelt ny med også.

fredag den 19. august 2011

Ny beboer

I min stue er der netop flyttet en lille ny fyr ind. Han er ikke så stor (læg mærke til de ekstra korte ben), han er af Lego, har en lille grøn hat og i hånden har han en fiskestang. Jeg synes han er både fin og sjov, så derfor skal han stå på min hylde, også selvom han ikke er købt brugt, som næsten alt andet på hylden.


Den nye beboer


Hans nye hjem i min stue.
Jeg er sikker på han synes, at han er i hyggeligt selskab

På hylden har han bl.a. selskab af hende her


Og ham her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...