Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

torsdag den 22. december 2016

Nemt pandebånd i flet

En af de hjemmelavede julegaver i år, er et chunky pandebånd, som en af damerne i familien skal have. Det er strikket på pind 10 og er derfor meget hurtigt at strikke. Så du kan lige nå det endnu, hvis du har garn og pinde liggende. 


Pandebåndet har en utrolig god pasform, så der er alt mulig god grund til at komme i gang med at strikke det.
Har du fået lyst til at lave et nemt, hurtigt og lunt pandebånd i flet, så kan du finde en gratis opskrift lige her! Den eneste ændring jeg har lavet er, at sy pandebåndet sammen til sidst i stedet for at sy knappet i.


fredag den 2. december 2016

Adventskrans i blå keramik


 Hvert år kommer den lille blå keramik adventskrans frem fra jule kassen. Den er ikke fra et kendt firma, eller designer, der står simpelthen bare "Italy" i bunden, men både glasur og mønster er simpelthen så fint.





 I stuen på skænken, har adventskransen i år fået plads ved siden af en gammel svensk papnisse, som jeg købte på et loppis i Sydsverige midt i sommerferien i år. Den har ligget og ventet og er nu kommet frem.

Desuden har den fået selskab af en dansk håndlavet trænisse designet af Anne-Beate, som jeg sidste år købte i den lokale genbrugsbutik.


På det sydsvenske loppis i sommer, fandt jeg også et gammelt skilt fra en svensk butik. "Julklappar för hela familjen", det er virkelig fint og festeligt. Og et skønt julebudskab de fleste kan forholde sig til.

torsdag den 24. november 2016

Fold et jultræ af en gammel bog DIY

Et hyggeligt og nemt juleprojekt er, at folde et juletræ af en gammel bog. Min datter på 9 elsker at sidde og folde træer, derfor er det også hende der viser hvordan man gør her.

A really nice and simple chistmas activity is to make christmas trees out of old books. It´s perfect to do this activity with children.


Start med en gammel bog, hvor du fjerner forside og bagside. Jeg har simpelthen bare revet dem af.


 Så begynder foldningen. Tag højre hjørne og fold helt ind til midten. Husk at trykke godt til hver gang du folder, pres gerne med en negl, så bliver kanterne flottest, og træet kommer til at stå skarpt.


 Så kommer det til at se sådan her ud.


Fold igen siden mod højre, på samme måde som før. Så har du foldet samme vej to gange.


Åben siden du lige har foldet op, så det ser sådan her ud.


Fold nederste højre hjørne mod venstre.


Bøj nu den side, som du åbnede op tidligere sammen igen, så hjørner bliver foldet ind mellem de bukkede sider.


Så kommer det til at se sådan her ud, og så fortsætter du bare til hele bogen er foldet.


Hvis bogen er tyk nok, vil den af sig selv lave et helt juletræ. Folder du af en bog med få sider, eller af et gammelt magasin, kan der være nødvendigt at sætte to magasiner op ad hinanden.


Min datter synes at træet skulle have en stjerne i toppen, som du kan se på det første billede. Den har hun klippet af pap og sat på en tandstikker. Man kan også putte lim på træet og drysse glimmer ud over det. Eller man kan lave en lille flagranke og sætte på. mulighederne er mange.


onsdag den 9. november 2016

Strikket flag til jul

Et lille hurtigt og hyggeligt projekt, er at strikke små flag af dine røde garnrester.
Jeg har strikket mit flag på pind 2,5 og slået 15 masker op. Flaget er pyntet med en rest bomuldsblondebånd, som jeg har syet på i hånden.
God snevejrsdag derude!

fredag den 7. december 2012

Hønsestrik en kringle

Da jeg var barn kan jeg huske, at mine forældre havde kringler i vinduerne. De var lavet af saltdej og hang imellem forsatsruderne i røde bånd.
Derfor er diagram nummer 3 en kringle.



onsdag den 5. december 2012

Hønsestrik en stjerne

Diagram nummer 2 er en række stjerner. De passer perfekt til den søde juletid, men kan også sagtens bruges efter jul i andre farver.


Håber I har tid til at strikke trods julegaveindkøb og julearrangementer. Herhjemme går det langsomt med strikketøjet, jeg synes der er så meget andet at se til, men jeg får da strikket lidt i ny og næ. Og om lidt vil jeg kaste mig over gulerodsbukserne.
God snevejrsdag derude!

lørdag den 1. december 2012

Ideer til julehønsestrik - en klokke

Jeg har lavet lidt forskellige julemotiver, som man enten kan bruge i sit hønsestrik eller hvis man har lyst til at lave små korsstingsbroderier (måske som små til-og-fra-kort?). Jeg vil i den næste tid dele diagrammer med jer, som er lige til at bruge i det næste kreaprojekt.

Diagram nummer 1 er en fin rækkeklokker, lige til at blive i julehumør af.
Glædelig 1. december!

lørdag den 28. januar 2012

Bo Bedre's

Jeg har lige fået ryddet ud på mine boghylder, og de fineste og sjove ting er dukket op. Jeg har fået samlet 5 stk Bo Bedre's bøger i tidens løb.


Bøgerne er fyldt med gode ideer og sjove billeder fra en svunden tid, jeg elsker at kigge i dem, det er lige til at blive i godt humør af.


Hvad med for eksempel at blive din egen indretningsarkitekt? Med gode fif til hvordan du får den rigtige belysning eller udnytter pladsen bedst muligt.


Sidder og sukker over alle de fede lamper det søde par kigger og peger på.



Børnenes idébog er jo nærmest en klassiker i blogland, særligt den søde og søvninge soveand synes jeg man møder tit. Men bogen indeholder også andre fine ideer, for eksempel kan man lave mad eller en lille by af gips.

søndag den 18. december 2011

Juleknas

Nødder hører julen til. Derfor har jeg sat et lille plastikjuletræ fyldt med nødder på sofabordet. Juletræsskålene har jeg flere af, og de kommer også frem når der skal serveres småkager og konfekt.




Når man serverer nødder skal der også en nøddeknækker til. Den orange plastiknøddeknækker har jeg haft i mange år, og er engang fundet på et loppemarked. Den kan knække alle nødder uden at svine. Den ligger godt i hånden og har et meget lækkert design.





lørdag den 17. december 2011

Julebordet er reddet

Lidt sent har jeg opdaget, at vi mangler fade og en sovseskål til juleaften. Derfor var jeg i dag i de. Lokale genbrug for at se om de var leveringsdygtige i de manglende ting. Jeg var så heldig at få fat i det skønneste stel med retromønster i blå og grønne farver. Det er godt nok ikke så julet, men fint er det.





Se lige et smukt motiv- jeg er solgt!





Jeg købte to store dybe tallerkener, to fade og en sovseskål.






torsdag den 8. december 2011

Julestue med Playmobil





Hele stuen er fyldt op med Playmobil. Jule Playmobil vel at mærke. Der er julemandens værksted, julestuen og til sidst min favorit krybbespillet. Nå ja, også lige de fire fyrer ovenfor.











Alle de fine sæt kommer frem hver jul og er et stort hit hos både børn og voksne.

lørdag den 3. december 2011

Syng julen ind

Jeg har været på juleindkøb i den lokale genbrug. Her fandt jeg blandt andet den her spilledåse. Den spiller Jingle Bell og ser rigtig julefin ud i vindueskarmen.




Glædelig december til alle.

fredag den 25. november 2011

Årets juleserviet

Årets juleservietter er allerede fundet. 'Tiger' havde selvfølgelig et fint udvalg, men valget faldt på en korsstingsmodel. Det må være næstbedst når nu man ikke kan opdrive en hønsestrikket papirserviet.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...