Viser opslag med etiketten orange. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten orange. Vis alle opslag

fredag den 3. marts 2017

Ulla Lønow relief


Jeg har en mindre samling keramik-relieffer, som pynter huset inde og ude. Sidste nye til samlingen er et lille rundt relief af Ulla Lønow. Jeg kender ikke kunstneren, og lidt kommer frem når man søger efter hende på Google. Og relieffer fra hendes hånd, har jeg ikke kunnet finde flere af, men jeg er glad for min lille relief-frø.


Relieffet har en varm orange-gul glasur, som er virkelig lækker og ligner noget der er lige til at spise. Midten er prydet af en lille brun frø. Det lille frø-relief er sølle 9 cm i diameter, så det kan jo hænge hvor det skulle være. Pt har det fået plads i stuen sammen med et Ib Antoni tryk.


søndag den 31. januar 2016

Stempelkandevarmer af genbrug DIY

Jeg har lavet en fin orange-rød varmer til min stempelkande af en firkant fra et gammelt kludetæppe og en trøje købt i genbrugsbutikken. Det var virkelig simpelt, så her kommer en lille DIY på hvordan jeg gjorde.

Kludetæppet var stort og samlet af en masse forskelligfarvede firkanter. Jeg skilte det ad foldede lappen på midten og gav den en ordentlig omgang med dampstrygejernet. 
Derefter pillede jeg tre knapper af trøjen, som var de fineste små hæklede nogen af slagsen. 
Knapperne blev placeret så de passede til kandens hank og derefter syede jeg rundt i kanten, så lappen forblev foldet. Derefter tog jeg en rest elastik og syede øjer som passede til knapperne.


Og om lidt er kaffen klar.

Opdateringen: Jeg har lavet endnu en stempelkandevarmer af en lap fra kludetæppet, du kan se den lige her!

fredag den 15. januar 2016

Opskrift på marmelade med ananaskirsebær

Har du lige en lille portion ananaskirsebær også kaldet physalis i overskud, som du ikke ved hvad du skal stille op med, så kommer der her en meget nem og hurtig opskrift på en sød og mild marmelade.


Du skal bruge:
250 g ananaskirsebær
saft fra en kvart citron
1 dl. vand
2 dl.sukker
En halv tsk. Melatin til at give konsistens til marmeladen
Atamon til at skylle glasset med

Sådan gør du:
Halver bærrene. Kog dem sammen med vand og citronsaft. Lad dem koge møre i ca. 5 min. ved middelvarme. Tilsæt sukker og Melatin og kog videre til sukkeret er opløst.
Imens marmeladen er brandvarm hældes den på et skoldet og Atamon-skyllet glas.


Farven er virkelig imponerende, og de små lette kerner fra frugterne svæver fint rundt inde i glasset. Nå ja, også smager det godt!

fredag den 5. april 2013

3 stribede pandaer er flyttet ind






Der er kommet flere medlemmer til vores lille samling af bObles dyr. Det er virkelig gået op for mig, hvor genialt legetøjet er til børn i alle aldre.
Sidst indkøbt er en multistribet serie af runde 'skamler' som bObles har lavet i samarbejde med WWF.




Skamlerne findes i 3 højder og hver størrelse repræsenterer et kontinent. Den lille er Arktis, den mellem er Afrika og den store er Asien. De har alle forskellige farvekombinationer. Mit retrohjerte er særlig forelsket i Afrika, som har fine jordfarver sammensat med grøn.




Siden vi har fået de nye bObles er der blevet stablet, trillet, hoppet, hygget og tumlet til den store guldmedalje.
Min søn på snart 8 år synes det er sjovt at sætte alle 3 skamler ovenpå hinanden og så sidde og læse i Anders And på toppen.




Min datter på 5 år laver forhindringsbaner med alle vores bObles, som både voksne og børn skal klare på tid.




Min lille dreng på 11 måneder stiller sig op af tumledyrene eller kravler over dem. Så alle har virkelig glæde af dem.





onsdag den 28. november 2012

Gulerodsbukser

Jeg strikker gulerodsbukser... altså gulerodsbukser i den forstand, at der er gulerødder på. Og ikke bukser der poser foroven og er smalle nede ved anklerne.



Jeg hønsestrikker i dejlig blød alpaca, og har endnu ikke besluttet mig for næste motiv, måske biler, både eller et pindsvin.
Bukserne er til den lille fyr herhjemme på 7 måneder. De kommer helt sikkert til at varme de små babyben godt her til vinter.

søndag den 25. november 2012

Sengetøj med nisser

Helt inde bagved på hylden, helt der inde, hvor der ikke er mange der kigger, der fandt jeg et stykke guld!


Jeg fandt det her underskønne og meste fantasktiske babysengetøj. Jeg er helt solgt. Motivet med nisser og paddehatte er festeligt og den orange baggrundsfarve et noget af det fineste.
Sættet består af et babydynebetræk og 2 pudebetræk. Sættet er straks røget ind på top 3 over fine babysengesæt her i huset - glæder mig til det er vasket og bliver taget i brug.

onsdag den 21. november 2012

Man skal jo starte et sted..

...og jeg er lige startet på et ny strikkeprojekt. Jeg bliver ved med at vende tilbage til hønsestrik, fordi jeg ikke kan lade være. Og denne gang, skal jeg strikke et par festlige babybukser i hønsestrik.



Jeg plejer ikke at planlægge mit hønsestrik, men den her gang, har jeg forsøgt at tegne en skitse af bukserne og sat farve på, for at at finde frem til hvilke mønstre jeg vil stikke og hvilke farvekombinationer jeg vil bruge. Jeg tvivler dog på, at jeg kommer til at strikke efter en af de 2 tegninger, men de har hjulpet mig med, at finde frem til hvilke motiver og mønstre jeg skal have med i strikketøjet. 2 nye mønstre jeg helt sikkert skal prøve af denne gang er, et lille egern jeg har designet og en række med sunde gulerødder. Modtageren af bukserne elsker nemlig gulerodsmos.

onsdag den 24. oktober 2012

Autentisk inka hønsestrik

Nogen gange er der langt imellem de rigtig god fund i genbrugsbutikkerne, men i dag fik jeg fine fine ting med hjem. Der var nemlig to styk hønsestrik på hylden. To fantastiske og hjemmestrikkede børneveste.


Vestene er meget autentiske med Inka-motiver og i flotte farver. Det er virkelig alt for sjældent man finder så fedt retro strik nogen steder, så jeg er meget glad og tilfreds.

Med hjem kom også et sæt sengetøj, med store orange og lyserøde blomster. Det har bestemt været en god loppedag.

søndag den 16. september 2012

Hæklet suttesnor

Jeg havde brug for et lille hyggeligt og overskueligt lørdagsprojekt. Derfor hæklede jeg en brun og orange suttesnor til min lille babydreng.


Jeg har gang i forskellige store strikkeprojekter, som jeg synes snart er ved at trække i langdrag, derfor havde jeg brug for at lave en ting, som hurtlig blev færdig, og det må man sige en suttesnor gør.
Jeg har også fået købt fine mærker til at sætte på mine kreating, så man kan se hvem der har lavet dem.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...