Viser opslag med etiketten platte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten platte. Vis alle opslag

fredag den 3. marts 2017

Ulla Lønow relief


Jeg har en mindre samling keramik-relieffer, som pynter huset inde og ude. Sidste nye til samlingen er et lille rundt relief af Ulla Lønow. Jeg kender ikke kunstneren, og lidt kommer frem når man søger efter hende på Google. Og relieffer fra hendes hånd, har jeg ikke kunnet finde flere af, men jeg er glad for min lille relief-frø.


Relieffet har en varm orange-gul glasur, som er virkelig lækker og ligner noget der er lige til at spise. Midten er prydet af en lille brun frø. Det lille frø-relief er sølle 9 cm i diameter, så det kan jo hænge hvor det skulle være. Pt har det fået plads i stuen sammen med et Ib Antoni tryk.


onsdag den 7. november 2012

Ib Antoni vol. 2

Min lille samling består nu af 4 Ib Antoni platter. Jeg har hidtil kun haft 3, men nu ejer jeg også en blå med fisk.

 

Platten har jeg fået, det er jo herligt, når andre er på loppejagt og de tænker på en, fordi de ved man samler på en særlig ting.


Den blå fiskeplatte (altså en platte på væggen og ikke sådan en man kan få på restaurant) hænger nu sammen med de 3 andre og pryder min stue.

onsdag den 29. august 2012

Ib Antoni platter

Jeg har en lille samling platter i min stue, som er er vældig glad for. De består i øjeblikket af tre platter, som Ib Antoni har lavet for Bing og Grøndahl. Jeg holder meget af den rene retrostreg og de fine farvekombinationer.


 

Der findes i alt seks platter, de to brune med snegle som jeg har, to lilla med sommerfugle, som jeg har en af og to blå med fisk.
Den ene snegl og sommerfuglen har jeg haft i mange år, de er købt på QXL til en meget fornuftig pris. Den sidste snegl har jeg næsten lige fået, den var pludselig i den lokale genbrug, jeg følte virkeligelig, at det var et af årets fund. Nu håber jeg bare, at jeg også støder på de tre platter jeg mangler. Men uanset om min samling nogensinde bliver komplet eller ej, så er jeg glad for de platter der allerede nu hænger på min væg.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...