fredag den 28. september 2012

Kyse med broderi til lillebror

Endnu en kyse har forladt symaskinen, denne gang en drengemodel. Det er ikke så nemt at fine broderede drengemotiver, men heldigvis fik jeg den fine fyr med højhat og stok forærende til netop et kyseprojekt.
 Kysen er med broderi, babyfløjl, blomstret for og gult skrbånd. Og fordi broderiet ikke var langt nok til mindterstykket, så har jeg sat et stykke Sødahl stof på i nakken, stoffet er fra en dækkeserviet fra genbrugsbutikke.

onsdag den 26. september 2012

Tubesokker

Samtidig med at jeg strikker vendestrikkede babybukser, så er jeg også igang med endnu et par tubesokker til baby. De er virkelig uundværlige til efterår og vinter.
Det er mit 3. par tubesokker. De er ultra simple og hurtige at strikke - jeg ville dog meget hellere sidde og hønsestrikke.


Sokkerne bliver igen grå for det passer til næsten alt tøj, dog har jeg planer om at lave en stribet model senere, så der kommer lidt mere sjov på fødderne.
Når sokkerne er færdige kommer de til at se sådan her ud.
Sokkerne har ingen hæl, men kun tå og så er de lange, de går helt op til under knæet og sidder perfekt fast uden at stramme - de er geniale!




mandag den 24. september 2012

Vendestrikkede babybukser in progress

Jeg strikker ret, jeg strikker virkelig meget ret!
Det skrider nemlig fremad med mine vendestrikkede babybukser, som jeg har en forventning om, bliver en favorit til lillebror i de kolde måneder.
Jeg mangler kun 1/4 buks og monteringen og så er de klar til at blive taget i brug.

 

Bukserne har været undervejs i et stykke tid, du kan se tidligere indlæg om bukserne her og her.
Jeg viser selvfølgelig bukserne frem, når de er færdig - og det håber jeg er snart!

onsdag den 19. september 2012

Endnu en kop til stellet


Idag kom der en ny kop med hjem fra genbrugsbutikken. Jeg tænker at den passer perfekt sammen med resten af mit blå stel, som i forvejen ikke er ens, men dog har det til fælles, at det er blåt. Du kan læse mit indlæg om det blå stel her! hvor 2 bliver til 1.


 
Koppen og underkoppen er fra Kahla og har det fineste blå og grønne blomstermotiv.

 

Nu har jeg snart kopper nok til at dække et ganske stort kaffebord - så mangler jeg bare at brygge kaffen og bage kagerne!

søndag den 16. september 2012

Hæklet suttesnor

Jeg havde brug for et lille hyggeligt og overskueligt lørdagsprojekt. Derfor hæklede jeg en brun og orange suttesnor til min lille babydreng.


Jeg har gang i forskellige store strikkeprojekter, som jeg synes snart er ved at trække i langdrag, derfor havde jeg brug for at lave en ting, som hurtlig blev færdig, og det må man sige en suttesnor gør.
Jeg har også fået købt fine mærker til at sætte på mine kreating, så man kan se hvem der har lavet dem.

onsdag den 12. september 2012

Mere om hønsestrikkede luffer og den kedelige toer

I filmenes og bøgernes verden snakker man ofte om den svære toer, når bog eller film nummer et har været en succes. I min strikkeverden har jeg valgt at kalde det den kedelige toer.
Jeg er blevet færdig med lufferne til min datter, og hun er heldigvis svært tilfreds med resultatet.

 

Men nøj hvor synes jeg, at det er kedeligt at strikke luffe nummer to. Når man strikker nummer et, er der plads til at bruge sin fantasi og til at finde på hen af vejen, den anden luffe skal bare ligne den første på en prik - heraf den kedelige toer.
På den lyse side, så går det hurtigere at strikke nummer to og man skal ikke tænke så meget.

I går fik jeg lige gjort klar til efterår og vinter, ved at kigge vores huer og vanter igennem. Der dukkede en lille sjov ting op, nemlig mit allerførste forsøg ud i hønsestrik. Et par små godt brugte luffer til min datter.

 

Der er sket lidt med min luffemodel og med mine hønsestrikevner siden - og med størrelsen på lufferne.

 

Jeg har tidligere på bloggen vist et par fiske-luffer frem, de kan også nemt strikkes til en dreng, du kan se dem her!

lørdag den 8. september 2012

Hønsestrikkede luffer

Jeg hønsestrikker for tiden. Det er det dejlige ved efterår og vinter, så kommer lysten til at tage strikketøjet frem, og der bliver produceret på livet løs. Imens kan man sidde i sin varme sofa og nyde vejrets omskiftelighed og naturens smukker farver.

Jeg strikker er par varme luffer til min datter. De er lavet 100% på bestilling og de er strikket lige efter hendes hoved. Hun har tegnet en skitse og jeg strikker.


 


Luffe nr. 1 er færdig og jeg vil snart gå i gang med nr. 2, man ved jo aldrig hvornår det bliver fingerkoldt om morgenen.


 

Hjerter og blomster lige efter min datters ønske.

søndag den 2. september 2012

Når kælderen gemmer på Lotus

I sidste uge havde vi huset fuld af mange dejlige gæster, derfor måtte vi i kælderen og hente flere tallerkner for at have nok til alle i  vores køkkenskab.
Min mand hentede en stak op, og midt i mændgen dukker der fire flade og fire dybe Lotus tallerkner fra Lyngby Porcelæn op.


Jeg må indrømme, at jeg ikke anede at vi ejede Lotus-tallerkner og kan ikke huske hvor vi har dem fra - men det var bestemt en fin lille overraskelse.

lørdag den 1. september 2012

Ny gammel bog og link til hønsestrikmønstre

Jeg har snart en stor samlig af alle mulige forskellige håndarbejdsbøger og hæfter. Jeg elsker at kigge i dem og at læse opskrifter - især at læse strikkeopskrifter, jeg ved det er nørdet, men det er en af min få laster.
Derfor er jeg altid på jagt efter nye opskrifter i genbrugsbutikker, der er desværre langt imellem de gode ting, men i sidste uge fandt jeg en rigtig fin bog.

Nemlig 'Håndarbejds-motiver fra det gamle Peru' af Ellen Jessen. Den er fyldt med diagrammer af forskellige motiver fra det gamle Peru, enkelte af dem, er de samme som Kirsten Hostätter bruger i sine bøger om Hønsestrik. Men den her bog på 63 sider, er altså propfyldt med ideer til fine hønsestrik, eller broderier, som det oprindeligt er mening det skulle bruges til.
Se det er guld til min håndarbejdsbogreol!

Jeg søger altid rundt på nettet efter inspiartion til mit hønstrik, og på Stof og Stils hjemmeside, fandt jeg nogle fine diagrammer. Du kan finde dem her. Der er både diagrammer på biler, toge, en elg, en kat og mange flere, så kig forbi hvis du mangler inspiration.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...