Mere om hønsestrikkede luffer og den kedelige toer

I filmenes og bøgernes verden snakker man ofte om den svære toer, når bog eller film nummer et har været en succes. I min strikkeverden har jeg valgt at kalde det den kedelige toer.
Jeg er blevet færdig med lufferne til min datter, og hun er heldigvis svært tilfreds med resultatet.

 
Men nøj hvor synes jeg, at det er kedeligt at strikke luffe nummer to. Når man strikker nummer et, er der plads til at bruge sin fantasi og til at finde på hen af vejen, den anden luffe skal bare ligne den første på en prik - heraf den kedelige toer.
På den lyse side, så går det hurtigere at strikke nummer to og man skal ikke tænke så meget.

I går fik jeg lige gjort klar til efterår og vinter, ved at kigge vores huer og vanter igennem. Der dukkede en lille sjov ting op, nemlig mit allerførste forsøg ud i hønsestrik. Et par små godt brugte luffer til min datter.

 
Der er sket lidt med min luffemodel og med mine hønsestrikevner siden - og med størrelsen på lufferne.

 
Jeg har tidligere på bloggen vist et par fiske-luffer frem, de kan også nemt strikkes til en dreng, du kan se dem her!