søndag den 15. juli 2012

Sommer i Danmark

Der har været stille på bloggen i en uges tid, jeg har nemlig været på ferie i det danske sommerland. Vi er så heldige at have mulighed for at låne op til flere sommerhuse og med en lille baby, er det den perfekte måde at holde ferie på.
Vejret har været meget skiftende, men det har passet os rigtig fint, vi har nemlig både haft tid til at bade i havet, spise jordbær, spille spil (især junior Matador), lave puslespil og til at gå på jagt efter guld i genbrugsbutikker i småbyer, som vi ellers ikke besøger. Det rigtig gode guld var det desværre ikke noget af, men vi fandt et fint smølfe-puslespil, som med sine 320 brikker var sjovt for alle medlemmer i familien.


Puslespillet stammer fra Vesttyskland, så det har nogen år på bagen - det kan måske undskylde for det sjove navn... Den var vist ikke gået i dag.


Puslespillet blev i sommerhuset, som tak for lån. Og jeg er sikker på, at huset ejer vil sætte stor pris på de glade spillende smølfer og de 320 brikker.


 

Den smukker udsigt ved sommerhuset er blevet nydt til fulde og vandet er blevet plasket og sjasket i.

1 kommentar:

Du er velkommen til at skrive en kommentar, det gør mig så glad!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...