søndag den 14. oktober 2012

Hvorfor strikke?

Jeg elsker at strikke! Og lige nu er listen med to-do-projekter lang. Der er simpelthen så mange ting, som jeg gerne vil have strikket til min dejlige lille dreng på snart 6 måneder, men tiden er knap med 3 børn. Jeg tager mig dog tid hver aften, men det gå ikke lige så stærkt som det plejer.

Derfor følte jeg mig meget heldig i dag, da jeg i min genbrugsbutik fandt to uldne stikveste. De kostede 5 kr og er stort set ubrugte, de ville vel have taget mig en uges tid at strikke og have kostet mig en del mere end 5 kr, bare i garn. Til den pris kan man jo stille sig selv spørgsmålet, hvorfor strikke? Så nu kan jeg strege strikveste fra listen og hoppe videre til næste projekt. Jeg har dog købt noget lækkert alpaca, som jeg har planer om at lave en vest af, men det projekt må vente lidt, for pludselig er manglen på veste ikke så stor.

 
Jeg har planer om at skifte knapperne i den ene vest, men nogen mere farverige af slagsen, så jeg ikke har to helt identiske veste.


 
Stoffet som vestene ligger på, kom også med hjem fra genbrugsbutikken, det er et juniorsengesæt med hjerter, det er virkelig fint, og min datter på 5år er heldigvis vild med det. Når hun vokser ud af juniordynen, har jeg tæmkt mig, at stoffet skal bruges til fine kreaprojekter.

6 kommentarer:

  1. Når jeg kigger forbi din blog er jeg altid imponeret over hvor meget du når...og så med tre børn. (Ved du at man på min blog kan vinde to strikkede veste? - bare hvis du mangler flere)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Jeg har straks smidt et par lodder i din give-away, for vest kan man ikke få nok af til de små her til vinter.
      Kh Louise

      Slet
  2. sikke fund. Især sengetøjet, det har jeg ledt efter. Har det i lilla, men har en dreng. Godt at se, det stadig er til at finde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kendte slet ikke til sengetøjet før, men jeg synes det er vildt fint. Gad vide om det findes i mange farver?
      Jeg håber du er heldig at finde det en dag!
      Kh Louise

      Slet
  3. Svar
    1. Ja, det synes jeg også. Det er dejligt når man er heldig i genbrugsbutikkerne :-)

      Slet

Du er velkommen til at skrive en kommentar, det gør mig så glad!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...