tirsdag den 3. juli 2012

Det er jo svært at leve uden..

I dag har jeg været i mødregruppe ude på landet, i en by, hvor der er et pizzaria, som har sommerferielukket og en genbrugsbutik, som lugter temmelig skummelt (værre end normalt i hvertfald).

Før jeg gik på barsel svingede jeg ofte forbi genbrugsbutikken på vej hjem fra arbejde. Jeg har tit været heldig og fundet nogen rigtig fine sager til gode priser. Men det er ikke blevet til et besøg i butikken siden jeg er gået på barsel. Men i dag hvor jeg alligevel var i byen, måtte jeg også lige forbi den skummelt lugtende genbrugsbutik.

Her fandt jeg et par terningbukser (nemlig, bukser med terninger!?), for hvem kan leve uden sådan et par?? Og et rigtig 70'er-lækkert frotté sommersæt til baby.


Jep, her er de så, bukserne jeg ikke kunne leve uden. De er ca. størrelse 2 år, så de må lige ligge og vente på lillebror i skuffen.


Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, så er jeg vild med frotté, det kan du læse her! 
Derfor bliver jeg ekstra glad, når jeg falder over SÅ lækkert frotté, som det jeg fandt i dag.


Printet frotté t-shirt med orange shorts, mere 70'er bliver det vist ikke. Sættet kom til at koste hele 4 kr, så det er vist et af de køb, som må ryge i kategorien for gode kup.


2 kommentarer:

  1. Skønne fund! Terningbukserne er virkeligt sjove og frottésættet super sødt! Fantastisk :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  2. Du kan tro, at jeg glæder mig til at give min babydreng frottesættet på, håber ikke han kommer til at svede for meget ;-)
    Kh Louise

    SvarSlet

Du er velkommen til at skrive en kommentar, det gør mig så glad!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...