onsdag den 4. januar 2012

Blå hønsestrikket vest

Færdig bum!




Så blev jeg færdig med den hønsestrikkede vest med elefanter, fisk og ænder. Jeg er meget glad for resultatet, og glæder mig til at se en baby med den på.




Det har kun taget et par dage at strikke vesten. Når man høsestrikker synes jeg, at det går hurtigt, fordi det ene mønster tager det andet. Denne gang er elefanterne og bølgerne nye for mig. Babyelefanterne er jeg særlig stolt af, fordi det er mit eget mønster. Resten af mønstrene har jeg fundet i Kirsten Hofstätters klassiske bøger om hønsestrik. Anden har jeg dog revideret lidt på, i bogen står den nemlig op og har ben, jeg synes en svømmende and passede bedre til min blå vest.




Bølgerne var det mønster som drillede mig mest på vesten, fordi man jo strikker spejlvendt når man strikker på rundpind, derfor kan det godt være lidt svært at overskue mønsteret. Heldigvis blev resultatet rigtig fint, og det er ikke sidste gang jeg vil strikke bølger.




Vesten ligner måske kaos på bagsiden, men der er styr på trådene. Når man hønsestrikker skal man være opmærksom på, at strikketøjet blive tykkere end hvis man strikker med en tråd, fordi garnet løber på bagsiden og dermed ligger dobbelt.





Til sidst er der blevet monteret knapper på stropperne, jeg vælger gerne en farve som bliver brugt i et af mønstrene, det synes jeg giver vesten et fint udtryk. Blå med orange er en lækker kombination.

4 kommentarer:

  1. Hej
    Kom lige forbi din blog, hvor er det bare en fin vest du har srrikket. Jeg er helt solgt, må jeg spørge hvilket mønster du har brugt?

    SvarSlet
  2. Hej. Rigtig smart vest du har strikket , sjov og anvendelig. Er det mønsteret fra Familiejournalen du har rettet til , hvis ikke vil du af med det? Kender nemlig et par børn der ville blive elle vilde for sådan en.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Strikkelis. Opskriften er fra 'Hønsestrik' bøgerne, jeg ved at den er i både nr. 1 og 3. Hvis du ikke har bøgerne, så skriv til mig igen.
      Kh Louise

      Slet
  3. Hej og mange tak, min gamle skoleveninde har en hønsestrikkebog, så den låner jeg, de er jo ubetalelige på nettet.
    Jeg er ved tæppe nr 23 tror jeg, nævnte veninde skal være mormor til tvillinger, så der er brug for lidt hjælp.
    Julemanden skal vist ha lavet veste til to af børnebørnene

    SvarSlet

Du er velkommen til at skrive en kommentar, det gør mig så glad!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...