onsdag den 10. april 2013

Om at købe garn i genbrug og lidt om Dronning Ingrid

I min lokale genbrugsbutik har de poser med blandet garn. Der er stor forskel på posernes indhold og pris. Poserne er ofte dannet, så de har samme farvenuancer. Og da poserne er forsvarligt forseglet, er det ikke muligt at mærke de forskellige kvaliteter. I dag da jeg kiggede bunken af poser igennem, fandt jeg en stor pose med brune garner. Midt i mængden af rester, kunne jeg se et nyt bundt af Isager Tvinni-garn, så posen måtte med hjem.


Da jeg kom hjem, viste det sig, at der var hele 5 bundter Isager, dog var ikke alle hele, med 2 er helt nye og 3 er halvt brugte. Synes virkelig det er et fint garnkup.


I posen gemte der sig desuden også 2 bundet uspundet uldgarn fra Håndarbejdets Fremme. Jeg er kommet frem til, at det må have ligge meget længe hjemme i nogens skab, for det er fremstillet under Dronning Ingrids protektion.


Håber ikke at garnet kommer til at ligge lige så længe i mit skab. Men hvad det skal bruges til ved jeg ikke endnu? Måske er det sådan noget garn man skal bruge hvis man skal valke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive en kommentar, det gør mig så glad!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...