onsdag den 30. marts 2016

Lige et vintagemønster mere

I genbrugen den anden dag dukkede der et gammelt vintagemønster op igen. Denne gang mønsteret på en nederdel og en stranddragt. Især stranddragten er jeg vild med.
Mønsteret er fra firmaet Record og har engang kostet 2kr 95øre. Jeg måtte dog af med 2 kroner mere.


Den dejlige detalje med brillen fortjener at blive fremhævet :)
Hvis du vil se flere af mine fine vintagemønstre så kig her.

I found another vintage pattern at the thrift store, a dress and shorts jumpsuit. I you want to see more vintage patters click right here!

mandag den 7. marts 2016

Hæklede madder

Jeg har snydt lidt, for de her madder har jeg ikke lavet selv, jeg er og bliver en strikker, og jeg hækler nærmest kun, hvis der skal hækles en kant rundt på noget af det jeg har strikket.




I nogen genbrugsbutikker sælger de ikke bare brugte ting. Man kan også være heldig at finde hjemmelavet håndarbejde, som kyndige og frivillige hænder har fremstillet.
På en ferie et sted i Danmark fandt jeg en genbrugsbutik der solgte hæklede madder. Da jeg selv fortrækker at strikke, så er det perfekt at finde fine hæklede sager til en fornuftig pris (under 20kr stykket).
Jeg har googlet mig lidt rundt på nettet, og fandt frem til en hjemmeside der deler opskrifter på hæklede håndmadder gratis, du kan finde opskrifter på forskellige madder lige her og sikkert også flere steder på nettet.
Det er en genial måde at bruge sine rester på, og så vil det være en fin gave, hvis man er så heldig at være inviteret til fødselsdag hos en der elsker at lege med mad.

Spegepølse med remo, rullepølse med løg, æg og tomat eller kødpølse med agurk, lige til at hapse!

søndag den 6. marts 2016

Sweater med lusemønster

For noget tid siden blev jeg færdig med en sweater i uld med lusemønster. Det er både sjovt at strikke små lus og så er det et nemt mønster at gå til.
Lusemønster bringer tankerne tilbage til en svunden tid, især hvis man vælger retrofarver, jeg elsker det! Overvejer læderlapper på albuerne, for at gennemføre 70-looket.
Sweateren er til mit mindste barn, næste gang skal der strikkes en i voksenstørrelse, for jeg ville elske at have sådan en sweater.


I skal også lige have et billede af mine trillinger. En lille påskelilje i en krukke foran mit køkken vindue har fået tre blomster på samme stilk, den kan næsten ikke bære dem. Men det er også hårdt arbejde med tre små.
Utroligt nok er billedet taget i den her uge, man skulle ikke tro det, for hvis man kigger ud af vinduet nu, så er det snevejr, i marts, uf!


Kom så forår!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...